Juniorer (10-12 år)

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
10 - 12 år
Mødedag/tid: 
Mandag, 1730 - 1930
Ledere: 
Johan Sode Thyssen, 3134 5160
Jimmy Jensen, 3034 0341
Judy Lynee, 2874 8816

Juniorer (10-12 år)

Juniorskovspejderne er grenen for de 10-12 årige, og vi mødes hver mandag aften på Spejdercenter Kagerup eller på Mejerigården i Undløse.

Når man er juniorskovspejder, er ens arbejde efterhånden mere selvstændigt, og aktiviteterne bliver vildere. Med vildere aktiviteter følger et større ansvar, både personligt og for sin patrulje, og derfor er venskab, ansvar og samarbejde i patruljen blandt juniorerskovspejdernes hovedfokusområder.  

Når man er juniorskovspejder, er man i den alder hvor man kan klare hele verden, og det udnyttes. Ingen opgave kan blive stor nok, og udfordringer er til for at blive løst. Derfor lytter lederne i høj grad til juniorerskovspejdernes ønsker, når det gælder aktiviteter. Vi overnatter i selvbyggede bivuaker, lærer at finde vej både i det åbne land og i skoven, laver fantastiske middage over bål og meget andet.

Juniorskovspejdere deltager selvfølgelig på overnatningsture sammen med spejdere fra mange andre grupper f.eks. divisionsturnering, juniortræf, osv. De ældste juniorer deltager også i kurser arrangeret af Det Danske Spejderkorps.

Hvis du vil se vores kalender, så kig her

Har man lyst til at vide mere om juniorgrenen, eller har man måske fået lyst til at prøve det af, så duk op til et af møderne, eller kontakt juniorleder Ivar på tlf. 40 30 33 40